Godt groggy efter en (for) lang flyvetur med Air Fransk, landede vi i Kinas hovedstad; Beijing. En bus og taxi senere fandt vi frem til vores hotel, som var booket hjemmefra sofaen i DK. Vi af-jetlagiserede med fire timers søvn, og en omgang lokal (hunde-)æde. Så blev dansken ellers sluppet løs i millionbyen. Uden guidebog, kort eller anden forhåndsviden vadede vi rundt på må og få, og snublede over Den Himmelske Fredsplads. Her var fuldstændigt fyldt med turister – men den gule slags. Det viste sig nemlig, at vi havde ramt national ferieuge, og folk og fæ fra alle egne var valfartet til Kinas politiske centrum.
Vores naturlige charme og skønhed, gjorde at vi hurtigt blev opmærksomhed for manges kameralinser og nys- gerrige blikke (måske også lidt vores hårfarve og Jonas’ 1,93). To tøser fra Luoyang shanghajede os, og vi blev slæbt med på rundtur. De studerede international økonomi, talte godt engelsk, og den ene var grimmere end den anden. Vi tog på tehus – en tradition som hører nationaldagen til – og smagte på forskellige slags te. Det var dyrt, så vi flygtede fra tøser og tehus, og søgte flugt i flasken. Øl koster 2 yuan (1,50 kr), og to store sovepiller senere dejsede vi omkuld på hotelværelset (i hver vores seng!)
Op, ud og hen til Tian’aman Square (Den Himmelske Fredsplads på kina-engelsk). Rart at tage pladsen i bestik i dagslys, som kun gjorde området mere imponerende. Vi kæmpede os gennem folkemængden til Den Forbudte By, som var på dagens liste over essentielle attraktioner. Højkulturelle snobber bedes stoppe med at læse her....for det var kedeligt! Overrendt, -renoveret og -eksponeret beskriver vist meget godt Beijings største seværdighed. Så vi skyndte os ud at shoppe for at indhente lidt kultur. Som natsværmere tiltrukket af lys, løb vi mod neonskiltene i indkøbsgaden. Fire timer senere var vi bevæbnet med guidebog, kort samt nyt kluns. Og så drak vi øl.
Godt groggy efter en (for) lang flyvetur med Air Fransk, landede vi i Kinas hovedstad; Beijing. En bus og taxi senere fandt vi frem til vores hotel, som var booket hjemmefra sofaen i DK. Vi af-jetlagiserede med fire timers søvn, og en omgang lokal (hunde-)æde. Så blev dansken ellers sluppet løs i millionbyen. Uden guidebog, kort eller anden forhåndsviden vadede vi rundt på må og få, og snublede over Den Himmelske Fredsplads. Her var fuldstændigt fyldt med turister – men den gule slags. Det viste sig nemlig, at vi havde ramt national ferieuge, og folk og fæ fra alle egne var valfartet til Kinas politiske centrum.
Vores naturlige charme og skønhed, gjorde at vi hurtigt blev opmærksomhed for manges kameralinser og nys- gerrige blikke (måske også lidt vores hårfarve og Jonas’ 1,93). To tøser fra Luoyang shanghajede os, og vi blev slæbt med på rundtur. De studerede international økonomi, talte godt engelsk, og den ene var grimmere end den anden. Vi tog på tehus – en tradition som hører nationaldagen til – og smagte på forskellige slags te. Det var dyrt, så vi flygtede fra tøser og tehus, og søgte flugt i flasken. Øl koster 2 yuan (1,50 kr), og to store sovepiller senere dejsede vi omkuld på hotelværelset (i hver vores seng!)
